fra 600 kr. inkl. moms
480 kr. ekskl. moms
Forsendelse 90 kr. ekskl. moms
Endelig pris sendes på mail inden forespørgslen bliver sat i produktion

Vigtigt vedr. forspørgsler
Vi sætter intet i produktion før vi har gennemgået din forespørgsel og bekræftet den over e-mail.
Betaling sker ved at betale fremsendt faktura efter ordren er afsendt.
Betaling kan ske med bankoverførsel eller med EAN nummer.
Guide til bestilling
Tablet model
For at vi får lavet dit keyguard i den helt rigtige størrelse, så er det vigtigt at vi ved hvilken model af iPad eller anden tablet den skal passe til.
Hvis du er i tvivl om hvilken model du har, så kan du enten kigge på bagsiden af din iPad efter modelnummeret. Modelnummeret vil ligne noget i retning af “A1538”.
Du kan alternativt finde produktnummeret i appen Indstillinger og gå ind i Generelt. Produktnummeret vil ligne noget i retning af “MY3K2LL/A”.
Når du har modelnummeret eller produktnummeret, så kan du slå det op på dette link:
https://support.apple.com/da-dk/HT201471
Er det ikke en iPad, så skriv i stedet hvilken model du har i sidste felt i formularen.
Er der cover på tabletten?
Hvis der er et cover på tabletten, så vil det tage lidt af pladsen på fronten. Derfor skal vi bruge nogle præcise mål på hvor langt der er fra højre til venstre side af coveret og fra top til bund.
Åbning til hjemknap
Du kan vælge om der skal være et hul til hjemknappen. Hvis du ikke ønsker at brugeren skal kunne trykke på hjemknappen, så kan denne dækkes af keyguarden, så den kun er mulig at trykke på når keyguarden er afmonteret. Bemærk at dette kun er relevant på iPads med en fysisk knap.
Hvilken app skal keyguarden bruges til?
Hver app har sit eget layout og det kan vi tilpasse dit keyguard til. Er din app ikke på listen, så angiv det i sidste felt i formularen.
Hvor mange felter skal der være?
I mange kommunikationsapps, kan man indstille hvor mange felter der skal være på skærmen. Derfor skal du angive hvor mange felter der skal være huller til i dit keyguard.
Form på huller
Du kan vælge om hullerne til felterne skal være firkantede eller runde. Det kan i nogle tilfælde være godt at have runder huller i fingerstørrelse, så man kan føre fingrene over skærmen uden at aktivere felterne. For andre brugere er det rart at have fri adgang til hele feltet og derfor have firkantede huller.
Særlige valgmuligheder for GoTalk Now
Åbning til express felt / sætningsbygger er hvis du har sider hvor brugeren kan opbygge sætninger i toppen af skærmen.
Åbning til navigationsknapper er til de knapper der er i bunden af hver side i GoTalk Now.